Public Sales Manager

Vil du videreudvikle vores stærke kundeportefølje inden for det offentlige segment og samtidig åbne døren til nye muligheder? 

Er du en dygtig salgsprofil med erfaring inden for det offentlige marked? Kan du både pleje og videreudvikle stærke kunderelationer og samtidig tage ansvar for at tiltrække nye kunder? Så er det dig, vi leder efter som vores nye Public Sales Manager. 

I denne nyoprettede stilling bliver du en central spiller i GoLearns vækstrejse, hvor du får ansvaret for at styrke vores position på det offentlige marked. Med et allerede stærkt fundament af eksisterende kunder, herunder staten og flere kommuner, får du muligheden for at videreudvikle kontrakter og samtidig sikre, at endnu flere offentlige kunder vælger GoLearn som deres foretrukne partner. 
 

Hvem er GoLearn? 

GoLearn.dk er ”Netflix for online kurser til erhvervslivet” og er en hastigt voksende scale-up, der hver dag kæmper kampen for at gøre op med kedelig intetsigende e-læring! Hvem har ikke prøvet at blive tvangsindlagt til at se nogle kedelige animationsvideoer med tændstikmænd og en monoton voice-over? Det skal være slut – en gang for alle. 

Siden vi tog kampen op, har vi været på en vild vækstrejse anført af bl.a. serieiværksætter Marting Thorborg og er nu Danmarks førende e-læringsvirksomhed med over 300.000 brugere og 45 passionerede medarbejdere, som har det helt vildt sjovt på vores flotte kontor i Ballerup. 

I 2023 vandt vi prisen ”Bedste abonnementsløsning” i Dansk erhvervs e-handelspris og blev derudover opkøbt af Finske Eduhouse, som betyder du bliver en del af Nordens førende e-læringsvirksomhed med over 150 kolleger på tværs af norden. 

Ambitionerne er dog meget større. Med kapitalfonden Verdane i ryggen og en investeringspulje på over 4 milliarder Euro, skal vi sammen ud og erobre hele Europa – vi skal bygge en Europæisk Unicorn og inden udgangen af 2025 have over 1 million brugere på tværs af de lande vi er repræsenteret i - Og til at opnå dette mål, har vi brug for dig! 
 

Hvad bliver dine primære ansvarsområder? 

Som Public Sales Manager bliver du ansvarlig for: 

  • Videreudvikling af eksisterende kunder: Pleje og udvikle vores eksisterende portefølje af offentlige kunder, herunder sikre vækst i kontrakter og langsigtede relationer. 
  • Opsøgende salg og nye kunder: Identificere og tiltrække nye offentlige kunder gennem målrettet opsøgende arbejde og referencebaseret salg i samarbejde med vores dedikerede mødebooker-team. 
  • Kontraktforhandling på seniorniveau: Forhandle flerårige aftaler, der skaber værdi for både kunderne og GoLearn. 
  • Tværfagligt samarbejde: Arbejde tæt sammen med marketing, content, mødebooking, salg og Customer Success for at sikre en helhedsorienteret kundeoplevelse. 
  • Bidrag til vækststrategien: Definere og drive go-to-market-strategier for det offentlige segment i tæt samarbejde med ledelsen og øvrige interne interessenter i GoLearn. 
     

Hvilken profil søger vi?  

  • Du har dokumenteret erfaring med BtB-salg til det offentlige marked, fx kommuner, regioner eller staten.
  • Du har minimum 5 års erfaring med BtB-salg og er vant til at arbejde med langsigtede kontrakter og komplekse beslutningsprocesser. 
  • Du er en strategisk tænker, der samtidig formår at handle og skabe resultater. 
  • Du har en relationel tilgang til salg og kan positionere dig som en trusted advisor. 
  • Har du erfaring fra SaaS- eller abonnementsbaserede løsninger, er det en fordel. 
     

Hvad tilbyder vi dig? 

  • Ansvar for at videreudvikle et markant kundegrundlag i det offentlige segment. 
  • Muligheden for at være med til at forme en nyoprettet rolle og gøre en mærkbar forskel. 
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi kombinerer high-performance med høj trivsel. Vi har en gennemsnitlig eNPS-score på 80 – hvis du skulle være i tvivl, kategoriseres dette som scoren ”verdensklasse”. 
  • Et stærkt fokus på kultur og sociale arrangementer – fra månedlige sociale aktiviteter til fester og events, der styrker fællesskabet og gør GoLearn til et sted, hvor du både vokser fagligt og har det sjovt. 
  • Et moderne kontor i Ballerup, gratis fitness, lækker frokostordning og meget mere. 
  • At blive en del af en scale-up i rivende udvikling, der er støttet af den nordiske markedsleder Eduhouse og Verdane, en af Europas største kapitalfonde. 


Praktiske informationer 

Løn: Attraktiv grundløn + bonus 
Tiltrædelse: Hurtigst muligt 
Arbejdssted: Borupvang 9, 2750 Ballerup 


Hvad gør du hvis du har spørgsmål til rollen? 

Rekruttering til rollen foretages af vores samarbejdspartner Think About People, så du er velkommen til at kontakte Partner Jacques Nedergaard eller Consultant Karoline Krejbjerg på jacques@thinkaboutpeople.com og karoline@thinkaboutpeople.com – samt link til ansøgning.  


Hvornår er ansøgningsfristen? 

Vi behandler ansøgninger løbende, og ansættelsen vil være med opstart hurtigst muligt. Så tøv ikke med at sende din ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Salg
Stillingstype: Fuldtid
Golearn
Borupvang 9, 2750 Ballerup
Kontakt os her
7060-5558
CVR: 38624598