Business Development Representative

Business development representative - Vær med til at revolutionere E-læring (og hav det sjovt undervejs) 🚀

Er du en dygtig kommunikator og ønsker du at være en del af et ambitiøst team? GoLearn søger vores nye telemarketing superstjerne til at styrke vores salgsindsats. På kun 6 år er vi blevet førende på markedet for e-læring, og vi har bl.a. en af Europas største kapitalfonde Verdane i ryggen samt vores knivskarpe hold bestående af 40+ medarbejdere. Vi søger nu en dedikeret kollega, der ønsker at tage del i vores væksteventyr🏋️‍

Men nok om os – det her skal jo handle om dig!

• Du er en stærk type, der tager det helt køligt og kæmper videre, selv når kunderne siger ”pænt nej tak”

• Du elsker at lære og blive dygtigere, altså: Du mener det faktisk, når du siger ”jeg ELSKER at få feedback”

• Du ser muligheden for at komme med på rejsen og udvikle dig sammen med os. Måske en videre karriere indenfor salg? Eller hvad med customer cuccess, måske marketing? Vi vækster hastigt, så alle muligheder er åbne.
 

Erfaring er altid godt, men ikke afgørende – bare du er ”god til at tale med mennesker” og en fed type, der passer ind i teamet.

Og hvad skal jeg så lave? 🤔

Din mission er kort og godt: At starte en professionel dialog på telefonen og booke møder med direktører og HR-chefer på C-Level, som er beslutningstagerne for implementering af vores fremragende E-læring. Med på salgsmissionen har du 16 cool'e kolleger - inkl. vores hamrende dygtige sales executives, der sørger for at det møde du booker, bliver til endnu en glad GoLearn kunde!

Så altså ikke den slags telemarketing hvor du skal digte, presse og plage for at få et "JA". Vi har nemlig et fedt produkt, som vores kunde elsker og de fleste vi ringer til, bliver glade for at høre fra os.


Lidt om os:

  • Vi er en broget (men utrolig sjov) flok, der huser alt fra sales executives i pæne (og ens) skjorter til læringseksperter i farvede jakkesæt og selvfølgelig IT-folk i t-shirts

     
  • Vi knokler benhårdt for vores fælles mål:  At skabe en europæisk Netflix for online kurser til erhvervslivet. Og ifølge Dansk Erhverv som tildelte os prisen ”Bedste abonnementsløsning” i 2023 med følgende grund: GoLearn er for undervisning, hvad Netflix og Spotify er for serie- og musik-streaming og en fortjent vinder af E-handelsprisen – så går det meget godt

     
  • Vores arbejdsdag er altid lidt sjovere end andres og fyldt med high fives, små og store fejringer med kage, bobler og klapsalver, kælegrise og GoLearn fester (hver eneste gang vi kan finde en god undskyldning) 💃🕺🎉

Du kan læse mere om os her: https://www.golearn.dk/om-os

 

Og så til alt det, der altid skal stå i et jobopslag – men vi mener det faktisk! 

  • Vi er en ung organisation, hvor der er højt til loftet og en super uformel tone
  • Vi har det altid sjovt – også i udlandet. Vi tager nemlig hvert år til Spanien på workcation, hvor vi kommer hinanden ved i andre rammer
  • En åben og flad kultur, hvor high-performance og arbejdsglæde går hånd i hånd
  • Fede lokaler og gratis fitnesscenter
  • Mulighed for at udvikle dig både socialt og professionelt
  • Vanvittig lækker frokostordning, gratis luksus kaffe og et altid fyldt køleskab med lækre drikkevarer

 

Hvis du har læst med så længe, så er du jo lidt interesseret, ikke? 

Så hvad venter du på? Få da lige trykket på "Ansøg" knappen, så du kan blive en del af GoLearn. Vi glæder os til at høre fra dig 🤝

 

Praktiske informationer

Arbejdstid: Fuld tid i tidsrummet 8.00 – 16.00

Løn: Fast grundløn på kr. 25.000 + bonus

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Arbejdssted: Borupvang 9, 2750 Ballerup

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Salg
Stillingstype: Fuldtid
Golearn
Borupvang 9, 2750 Ballerup
Kontakt os her
7060-5558
CVR: 38624598